Rhinoklinikken ➝ Øre-næse-hals kirurg på Frederiksberg

Lægerne

Speciallæger og andet personale

 

 

 

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1 copy 2.jpg

Overlæge

Henrik Bredahl Sørensen

Læge fra Københavns Universitet 1999. Speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme og er til daglig overlæge på Rigshospitalets Øre-, Næse- og Halskirurgiske afdeling. Er sektionsansvarlig overlæge for det rhinologiske subspeciale på Rigshospitalet.

Henrik har en bred erfaring med kosmetisk og funktionel næsekirurgi samt avanceret bihulekirurgi. Han har gennem en årrække været tilknyttet Amalieklinikken i København, hvor han har stået for al kosmetisk næsekirurgi. Har deltaget i mange internationale kurser og kongresser indenfor emnet.

Formand for Dansk Rhinologisk Selskab. Medlem af European Rhinologic Society. Medlem af The European Academy of Facial Plastic Surgery.

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1 copy 5.jpg

Overlæge

Niclas Rubek

Læge fra Københavns Universitet 2004. Speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme og er til dagligt overlæge på Rigshospitalets Øre-, Næse- og Halskirurgiske afdeling. Niclas har stor erfaring med både kosmetisk og funktionel næsekirurgi samt bihulekirurgi. Niclas er en af de mest erfarne kirurger i Nordeuropa til behandling af sygdomme i svælget ved hjælp af kikkertbaseret robotkirurgi, herunder behandling af både kræftsygsomme og søvnkirurgi.

Niclas har tidligere været ansat på Aleris-Hamlet Privathospital som rhinolog. 

Bestyrelsesmedlem i Dansk Rhinologisk Selskab. Medlem af European Rhinologic Society. Medlem af The European Academy of Facial Plastic Surgery

 

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1 copy 4.jpg

Overlæge

Jan Stage

Læge fra Københavns Universitet 1974. Speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme 1987. Gennem mange år rhinologisk overlæge på Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Jan har tidligere været sektionsansvarlig for næse og bihulekirugi på samme afdeling. Jan har meget bred erfaring indenfor specialet og er blandt pionererne i Danmark i forhold til den kikkertbaserede bihulekirurgi (FESS).

Jan har tidligere arbejdet på flere privathospitaler, herunder medejer af Herlev Privathospitalet og senere ansat på CFR Privathospital i lyngby. Jan har hjulpet mange med næse- og bihulelidelser.

Medlem af Dansk Rhinologisk Selskab. Medlem af European Rhinologic Society.

 

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1 copy 6.jpg

Speciallæge

Jesper Balle

Læge fra Københavns Universitet 2003. Videreuddannet i Danmark, Sverige og Island. Speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme 2014 og er til daglig speciallæge på Rigshospitalet hvor han varetager det laryngologiske subspeciale på Øre-, Næse-, Halskirurgisk afdelingen.

Jesper har lang erfaring med undersøgelse og behandling af stemmeproblemer. Varetager avanceret behandling i både lokal- og fuld bedøvelse. Han er ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser kommende talepædagoger i anatomi og fysiologi.

Medlem af  Dansk laryngologisk Selskab. Medlem af British Laryngological Association

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1 copy 3.jpg

Overlæge

Ulrik Grevstad

Læge fra Københavns Universitet 2000. Speciallæge i Anæstesi og ph.d i samme speciale. Ulrik er forskningsansvarlig overlæge på Gentofte Hospital, hvor han fungerer som narkoselæge i hverdagen. 

Har bred erfaring med bedøvelse af Øre-, Næse-, Halspatienter både på sygehus samt på flere privathospitaler og klinikker.

Medlem af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Medlem af The European Society of Regional Anaesthesia & Pain Therapy

 

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1 copy.jpg

 Operationssygeplejerske

Johanne Eley

Johanne er til daglig ansat som specialeansvarlig sygeplejerske for næse- og bihulekirurgi på Rigshospitalets ØNH afdeling/operationsgang. Hun har bred erfaring fra Øre-, Næse-, Halsspecialet, blandt andet fra Gentofte Hospital, Anæstesi/ Operationsklinikken, Herlev Privathospital og Københavns Privathospital.

Herudover er hun koordinerende sygeplejerske ved internationale kurser for næse-bihule, skull-base og ørekirurgi. Har deltaget i diverse kurser og uddannelser i udstyr til endoskopisk bihulekirurgi.

 
Rhino_Web_ProfileArtboard 1.jpg

LÆgesekretær

Charlotte Lisgaard Andersen

Charlotte er uddannet lægesekretær i 1995. Hun har erfaring fra flere offentlige sygehuse, privathospitaler og forsikringsselskab.

Hun vil være den der sørger for, at du kommer godt igennem dit forløb her på Rhinoklinikken og er behjælpelig ved telefonen og i receptionen.